Kompasset – 18. december 2023

I dag er bedstefar på besøg. Han er kørt i sin bil hele vejen fra Aalborg for at besøge den lille familie på Mors. Bedstefar siger, at han er nødt til at tælle dem med jævne mellemrum, så han har styr på dem. Familien og bedstefar hygger sig i stuen, og Rumlebum sidder under trappen ved skoletaskerne og lytter til deres snak.

Han mærker magneten i lommen. Den, han fandt i nisseboet i gågaden for et par dage siden. Den var endnu et spor fra Julemanden. Den er god og tung at røre ved. Så tager han den op og kigger på de mærkelige tegn. Der står: SSØ, 157,5°. Hvis graderne ikke har noget med varme at gøre, kunne det så være noget med vinkler og retninger? SSØ kunne godt betyde Syd-Syd-Øst. Den lille nisse henter en vinkelmåler fra en af skoletaskerne. Han vil sætte den på et kort, som familien har hængt op på væggen i stuen.

Inde i stuen er bedstefar og Solvej i gang med et eksperiment. De har sat en skål med vand på bordet. Solvej har været henne ved julestjernen og plukke et blad, og hun har også lånt en af morens broderenåle. Nu stikker hun nålen gennem bladet, så det ligner en lille båd. Båden sænker hun forsigtigt ned i vandet, så den sejler med nålen som en mast, der ligger ned.

”Se, det virker!” siger Solvej begejstret. Bedstefar nikker, ”Ja, minsandten om ikke nålen bevæger sig. Så spørger Solvej: ”Hvordan ved vi, om nålen peger mod nord?” Bedstefar rejser sig og går ud til sin bil. Da han kommer tilbage, har han et lille kompas med. ”Dette kompas havde din oldefar altid til at ligge i bilen,” fortæller han Solvej. ”Og nu har jeg det i min bil. Men jeg bruger det ikke, for jeg har GPS’en slået til. Men i dag er det jo gået hen og blevet nyttigt, for nu kan vi se, om nålen i bladet peger mod nord.”

Rumlebum står døråbningen og følger godt med. Sådan et kompas er jo endnu bedre end en vinkelmåler. Det kan han bruge, når han skal finde den retning, som står på magneten. Den lille nisse venter tålmodigt på, at Solvej og bedstefar er færdige med eksperimentet, og så snupper han det lille kompas. Heldigvis er bedstefar blevet glemsom på sine gamle dage, så han glemmer helt, at han skal have det med sig hjem.

Nu er Rumlebum jo ikke en nisse, der stjæler. Det må du endelig ikke tro. Men det forholder sig sådan, at Rumlebums fætter er husnisse for den opgang i Aalborg, som morfaren bor i. Fætteren hedder Alf Heimers, og han hjælper de gamle folk i opgangen med at finde ting, de har forlagt. Nogle gange gemmer han også deres ting, så de gamle har nogen at skælde ud på. Rumlebum skal nok give kompasset til Alf, og så kan Alf lægge det, så bedstefaren tilfældigt støder på det igen.

Det er for resten mærkeligt med ham Alf. Han og Rumlebum havde aftalt et strategimøde, hvor de skulle erfaringsudveksle og ideudvikle på december måneds drillerier. Det er nemlig vigtigt at videreuddanne sig, også for nisser. Men Alf Heimers vendte aldrig tilbage med en dato. Rumlebum har en fæl fornemmelse af, at han også er blevet lokket af den onde lyd.

Der er ingen tid at spilde. Med magneten i lommen og kompasset i hånden drager den lille nisse afsted på det, som skal blive hans livs vigtigste opgave. Han ser slet ikke, at Vaks løber efter ham.