Brev fra storbynissen – 2. december 2021

Den familie, der bor i huset nu, består af en mor og en far og to piger. Den ene hedder Sif og er storesøster. Den anden hedder Solvej og er lillesøster. Familien har ikke altid boet der. De flyttede først ind for et par år siden. Forinden boede der et gammelt ægtepar, og dem kunne Rumlebum godt lide, for de passede sig selv og lod ham passe sig selv. Når man er en gammel nisse, kan man godt lide fred og ro. Men de gamle folk kunne nu godt have stillet lidt risengrød ud en gang imellem. Det har Rumlebum tit tænkt på.

Heldigvis har den nye familie forstået det med grøden. Allerede da familien kom og skulle købe huset, havde børnene en skål risengrød med, som de stillede ved nissehuset. Rumlebum havde haft så travlt med at komme ud af sit lille hus, at huen havde siddet fast i døren. Den store pige tog huen med sig hjem, og det var lige før, Rumlebum var blevet sur, men så havde han opdaget skålen med risengrød. Der var kanel og sukker på og en stor smørklat.

Et par dage senere havde Rumlebum fået brev fra en storbynisse, som han ikke kendte. Det var den nye families nisse, som fortalte, at nu skulle familien flytte fra storbyen til øen og ind i Rumlebums hus. Der stod også, at børnene er meget glade for jul.

I brevet fortalte storbynissen om de ting, hun plejede at gøre for at forkæle børnene og drille de voksne. Det var nemlig mest sjovt at gemme drillerierne til de voksne og overraske børnene med gode sager. For eksempel lagde storbynissen tit små stykker chokolade i børnenes sko. Eller hun gemte ting og sager, så moren blev stresset, når de skulle skynde sig ud af døren. Så blev morens øjenbryn helt rynkede som et W, og munden vendte nedad, mens hun knyttede hænderne og skældte ud på nissen. Det kunne storbynissen godt lide at se på, for det så meget sjovt ud.

Det var godt, at storbynissen havde skrevet det brev. Så kunne Rumlebum nemlig vænne sig lidt til tanken. Bevares, med tiden er han blevet ganske glad for børnene. Han synes på en måde lidt, at det er hans egne børn. Men ellers kan han faktisk slet ikke kan lide børn. Børn larmer nemlig meget, og nissers ører er meget følsomme. Sådan nogle fintfølende nisseører kan slet ikke tåle høje hyl og hvin og skrig. Men de kan godt lide at høre på børn, der ler og griner.

Og sådan gik det til, at Rumlebum blev den slags nisse, der ligesom storbynissen forkæler børnene og laver drillerier, som gør de voksne sure. For han lurede lige med det samme, at det er børnene, der husker at stille julegrød ud og lægger små gaver og breve med fine tegninger, mens de voksne bare har travlt med alle deres huskelister og med at læse nyheder på deres mobiltelefoner.

Rumlebum er af den overbevisning, at voksne mennesker har godt af at blive rusket ud af deres mange voksenting. Derfor laver Rumlebum drillerier, som får dem til at glemme pligterne og mærke, at de er i live. Det er faktisk en tjeneste, han gør dem. Som nu dengang han byttede al håndspritten ud med eddike og skiftede alle mundbindene ud med menstruationsbind og køkkenelastikker. Det var sørme sjovt at se faren nede i købmanden, da han stod der ved indgangen og fumlede med bind og elastikker og var helt rød i hovedet.

”I morgen skal jeg lave et rigtig godt julenummer”, siger Rumlebum fortroligt til katten. Den strækker sig i høet og spinder veltilfreds.