Rumlebums bogreception – særafsnit

Det er koldt at sidde oppe i kirketårnet og spejde ud over kirkepladsen i Nykøbing. Rumbebum prøver at finde et sted i tårnet, hvor regnen og blæsten ikke kan trænge ind og gøre ham iskold helt ind under striktrøjen. Men næsen bliver alligevel kold, for han er nødt til at sidde ved vinduet, så han kan få øje på sine to nissevenner, så snart de går over pladsen. ”Bare de to hønisser dog snart ville dukke op,” tænker Rumlebum. Der er ikke ret meget tid tilbage, før det hele begynder.

Henne ved hjørnet får han et glimt af to røde nissehuer. Endelig! Det er kirkenissen Klingklang og skovnissen Nis Gårdbo. Heldigvis har de taget pænt tøj på. Det er jo ikke en hvilken som helst begivenhed, de skal til.

Rumlebum suser ned af kirketårnets trappe og ind i det store kirkerum. Han løber sine nissevenner i møde og giver dem et nissekram midt på kirkegulvet. ”Tillykke med den flotte bog!” siger de to andre i munden på hinanden. Rumlebum smiler forlegent. Han er meget stolt af bogen, men han har ikke lyst til at at vise det. I stedet giver han sig til at skynde på nisserne.

Klingklang er jo kirkenisse, så han kan ikke lade være med at stoppe op og beundre kirkerummets flotte træloft. ”Det ligner bunden af et skib,” siger Klingklang fortryllet. ”Ja, hvorfor tror du ellers, det hedder et kirkeskib?” vrisser Rumlbebum og hiver ham i striktrøjen.

Bagefter er det Nis, der stopper op. ”Hvad med drilleri, har du noget klar?” Rumlebum ryster på hovedet. Han har bestemt, at der ikke skal være noget, der kan forstyrre dagen, hvor bogen om ham skal præsenteres for hele verden. Der kommer mange vigtige folk. Især mange vigtige børn.

Det var ellers lige ved at gå galt. Ad omveje havde Rumlebum fået nys om en sætternisse på bogtrykkeriet i Tyskland, der havde fjernet alle u’erne i Rumlebums bog. Pludselig hed bogen Rmlebm. Rumlebum måtte tage afsted på en diplomatisk mission til Hamborg og overbevise sætternissen om at levere u’erne tilbage.

Det kostede ham to sjældne rigsdaler fra hans møntsamling i nissegave og en lang aften sammen med sætternissen på en tysk bierstube, som gav ham en frygtelig hovedpine, men det var det hele værd. Halvanden time før boglanceringen var fragtbilen kommet med alle bøgerne. Moren var blevet så glad og lettet, at hun havde danset rundt i huset og jublet så meget, at hunden Vaks var blevet forskrækket og havde gøet højt.

Nu er der ingen tid at spilde. De tre nisser suser hen over kirkepladsen og ind i den hyggelige boghandel, som er fuld af bøger og papir. Det er sådan et rart sted. Rumlebum tager tit herind, for der er altid stille og fredeligt og en masse bøger, man kan blive klog af.

Lige inden for døren har boghandleren sat et bord, og på bordet står høje stakke af Rumlebums bøger. De to nissevenner gør store øjne. De er tydeligt imponerede over, at bogen er blevet så flot. På forsiden er der en tegning af Rumlebums heltebedrift, da han sidste år reddede Vaks fra to løbske heste. Nu er nissen og hunden allerbedste venner.

Familien og de ansatte i boghandlen har travlt med at gøre klar. Bedstefar er kommet og har klejner med. Bedstemor har bagt småkager. Moren stiller tegnepapir og farveblyanter frem til de små børn. Faren pakker bøger ud, og Sif og Solvej hjælper med at spise de karameller, der står fremme på bordet.

Nu begynder der at komme folk. Den første gæst er en gammel dame. Hun går nysgerrigt hen til bøgerne og tager en af dem op i hånden. Så rækker hun bogen til den store pige Sif. Damen vil gerne have, at Sif skal skrive ”Oldemors bog” på den første side i bogen. Hun vil læse den højt for sine oldebørn, fortæller hun. Sif gør sig meget umage med at skrive pænt.

”Vil du også skrive dit navn i bogen?” spørger hun Sif. Det vil Sif gerne. Hun skriver sit navn i alle de bøger, der bliver solgt. Det synes Rumlebum er mærkeligt. De kan jo bare se på navnet på forsiden. Rumlebum synes også, at det er mærkeligt, at menneskerne tager billeder af bogen i stedet for at læse i den. De tager også billeder foran et stort tæppe med julemotiv.

Under hele bogreceptionen lister de tre nisser rundt og sørger for, at alt forløber glat. De holder kaffen varm og skynder sig at lukke døren for den kolde vind, så snart folk er kommet indenfor. De tester alle farveblyanterne, så børnene nemt kan farvelægge tegningerne. De tjekker også, at alle bøgerne står på den rigtige plads i bogreolerne.

En dreng taber sin vante, fordi han skal skynde sig til spejder, og Klingklang er hurtig: han laver et af sine rullefald og når lige akkurat at kaste den i farens cykelkurv, inden faren og drengen suser afsted til FDF-klubhuset.

Nis synes nu alligevel, at der skal være et drilleri. Da han er en meget praktisk nisse, forener han det nyttige med det behagelige og slikker glasuren af klejnerne, så bedstefaren tror, at han har glemt at komme det på og derfor må pynte alle klejnerne en gang til.

Da det hele er ovre, og butikken lukker, går familien på restaurant og fejrer det hele. De er så glade for, at dagen gik godt. Det er Rumlebum også glad for. Men det bedste var nu alligevel at se de mange børn, som havde det sjovt sammen.

”Det tegner til at blive en god december,” mumler Rumlebum tilfreds, da det er blevet nat. Han putter sig ind til Vaks i hundekurven og begraver næsen i dens bløde pels, der dufter så dejligt. Det minder ham om, at han skal have tjekket op på beholdningen af pebernøddeingredienser i køkkenskabene.