Julemarked på Skarregaard – 9. december 2023

Så kom endelig dagen, hvor familien skal på julemarked til Skarregaard. Der har været mange reklamer på Facebook. Det var sådan, moren og faren havde fået ideen om at køre op til Nordmors og besøge julemarkedet. Man skulle tro, at hver eneste morsingbo har set de reklamer, for bilerne holder i en kø så lang, at man næsten ikke kan forbi, hvis man skal videre nordpå og med færgen fra Feggesund.

Skarregaard er en flot gammel gård med fire længer. Når man står inde på gårdspladsen, skal man se sig godt for, for gårdspladsen er belagt med store ujævne sten. I gamle dage havde man jo ikke asfalt til at lave en plads med. Man brugte de sten, man stødte på ude på markerne, når man pløjede jorden. Der er bygninger til alle fire sider. I den ene side er der en stor åbning i staldbygningen, og der kan man se helt ned til fjorden. Moren og faren stopper op og snakker om, hvor idyllisk det hele ser ud. Sif og Solvej har travlt med at se på alle juleboderne.

Inde i staldbygningerne kan man købe kræmmersager: julepynt, flotte dekorationer og hjemmestrikkede huer og vanter. Garnet til huerne og vanterne kommer fra pelsen fra en hvid kanin. Den er kæmpestor, endnu større end Vaks. Kaninen ligger på et bord, og Sif og Solvej må gerne røre ved dens pels. Rumlebum kan heller ikke dy sig. Det er den blødeste kaninpels, han nogensinde har mærket.

Omme i haven laver Solvej en naturnisse af træ, som hun sætter stofrester på. Hun banker det fast med hammer og søm, og det bliver faktisk til en helt pæn lille nisse. Imens hiver Sif faren med ind på gårdspladsen igen. Hun har set, at man kan riste skumfidus på pind over nogle små bål. Bagefter maser hun skumfidusen, der nu er blød og brændt af ilden, ind mellem to kiks og haps – så er den spist!

Det er straks værre med de hjemmelavede æbleskiver, som moren køber til børnene. Æbleskiverne er større og mere bastante end dem, man kan købe på frost i butikkerne, og slet ikke lige så søde. Ja, sådan er det med børn nu om dage, tænker Rumlebum. De er blevet vænnet til alt det sukker og færdigmad, og til sidst vil de ikke have noget af den gode og sunde bondemad. Solvej mener, at æbleskiverne smager af garn, fordi damen i køkkenet har lavet dem med en strikkepind. Det havde hun set, da de var på rundtur i gårdens gamle værelser og stuer.

Det minder Rumlebum om noget. Han er jo taget med til Skarregaard i embeds medfør. Måske passer den store nøgle til et af nøglehullerne på gården?

Han smutter ind i grovkøkkenet. Det er lidt besværligt at komme til, for der er så mange gæster, der gerne vil se, hvordan man levede i gamle dage. Han prøver alle nøglehuller i køkkenet, spisestuen og radiostuen. Til sidst når han de fine stuer. Der sidder en gammel dame ved et knippelbræt. Hun har en masse små pinde med snore på, og dem slår hun knuder med, så der kommer fine blonder. Hun kigger hurtigt op, da nissen suser forbi med sin nøgle.

Nu mangler han kun den allerbageste stue. Den hedder stadsstuen, for det er den fineste stue i huset. Der er et flot pyntet juletræ og fine møbler. Rumlebum prøver alle nøglehullerne i de små skuffer i chatollet. Men nøglen er for stor. Ved siden af chatollet er en stor trækiste. Rumlebum sætter nøglen i hullet. Den passer! Nøglen glider ubesværet ind. Han drejer den til den ene side og mærker, hvordan nøglen griber fat i låsen. Der lyder et højt klik, og så kan låget løftes fra den store kiste.

Så kigger han ned i kisten, og hans øjne bliver lige så store som julemarkedets æbleskiver. Hvad er dog det, der ligger dernede på bunden af kisten?